Vi havde en dejlig ferie, lækkert og velholdt hus, pænt rengjort, gode lokale, velfungerende AC, godt køkken med ordentligt udstyr, kontaktpersoner som var meget venlige og hjælpsomme. Glimrende pool som også var meget ren. Der er en fabelagtig udsigt ud over bugten, nærmest som om man er i LA.
En ting skal du dog være opmærksom på, nemlig at huset ligger i bjergene, og det betyder at der er meget smalle veje og meget kraftige stigninger, så man skal være en rutineret billist for at komme op til huset. Jeg ville være ked af at køre turen i min egen bil, det er dog utroligt hvad man kan byde en udlejningsbil.
I forhold til indkøb er der mange og gode supermarkeder i byen nedenfor bjerget, men skal du handle stort ind så tag til det nærliggende indkøbscenter, hvor der bl.a er en meget stor Eroski. Centeret ligger tæt ved motorvejen i retning af Malaga, og kan faktisk ses fra huset.
Huset kan klart anbefales !!